Annoncepolitikker
Generelle krav
Målretning og overholdelse
Alle annoncer skal være egnede til deres udvalgte målgruppe i alle de geografiske områder, hvor annoncerne kører. Snapchat er en app til 13+, så vi afviser annoncer, der er adresseret direkte til eller beregnet til at appellere til børn under 13 år.
Annoncerne skal overholde alle gældende love, bekendtgørelser, regler, regler for offentlig ro og orden, branchekodekser, bestemmelser og kulturelle forhold i alle de geografiske områder, hvor annoncerne kører. Bemærk venligst:
Annoncer for visse produkter eller tjenester må ikke målrettes baseret på køn, alder eller sted.
Visse lokationer har sprogkrav.
Som en virksomhed med hovedsæde i USA accepterer Snap ikke annoncer, der er målrettede eller betalt for af entiteter i lande, der er underlagt amerikanske handelssanktioner eller visse andre amerikanske love vedrørende eksportregulering.
Bekendtgørelser
Alle nødvendige bekendtgørelser, ansvarfraskrivelser og advarsler i annoncer skal være klare og tydelige (se Annoncespecifikationer og retningslinjer for flere oplysninger), og annoncører skal være nøjagtigt og tydeligt identificeret i annoncen.
Provatliv: Indsamling og brug af data
Annoncer må ikke indsamle følsomme oplysninger eller data i særlige kategorier, herunder oplysninger baseret på eller omfattende: (i) En påstået eller faktisk udførsel af en forbrydelse, (ii) sundhedsoplysninger eller (iii) oplysninger om brugernes økonomiske forhold eller etniske oprindelse, religiøse overbevisninger eller præferencer, sexliv eller seksuelle præferencer, politiske holdninger eller medlemskab af fagforening. Vi tillader kun sundhedsrelaterede undersøgelser fra godkendte forskningsinstitutioner eller offentlige sundhedsorganisationer.
Annoncørens datapolitik skal være tilgængelig ved indsamling af personoplysninger.
Personoplysninger skal indsamles og behandles sikkert. Annoncer, der vildleder brugere til at videregive personoplysninger under falske forudsætninger, er forbudte.
Annoncer må ikke indeholde eller antyde kendskab til personoplysninger, følsomme oplysninger, onlineaktivitet eller en brugers nøjagtige opholdssted.
Intellektuel ejendom
Krænkende indhold
Annoncer må ikke krænke intellektuel ejendom, fortrolighed, offentlig omtale eller andre lovfæstede rettigheder, der gælder for personer eller juridiske enheder. Annoncører skal have alle nødvendige rettigheder og tilladelser til alle elementer af deres annoncer. Annoncer må ikke vise navnet, billedet (herunder look-alikes), stemmen (herunder sound-alikes), eller andre identificerende egenskaber på en person uden denne persons samtykke.
Følgende er forbudt:
Annoncer for produkter eller tjenester, der krænker andres intellektuelle ejendomsrettigheder, såsom dem, der er beregnet til at omgå beskyttelse af ophavsret (f.eks. software eller dekodere af kabelsignaler).
Annoncer for produkter eller tjenester, der primært er beregnet til at sælge forfalskede produkter, såsom efterligninger af designerprodukter eller officielt licenserede produkter.
Annoncer for produkter eller tjenester med falske udtalelser fra kendte personer eller falske påstande om kendte personers brug.
Hvis du mener, at din ophavsret, dit varemærke eller din ytringsfrihed er blevet krænket af en annonce, der vises på Snapchat, opfordrer vi dig til at forsøge at kontakte annoncøren direkte for at få denne til at løse problemet. Alternativt kan rettighedshavere og deres repræsentanter indberette påståede krænkelser af intellektuel ejendomsret til Snap her. Vi tager alle sådanne indberetninger alvorligt.
Henvisninger til Snap
Annoncer må ikke antyde en tilknytning til eller anbefaling af Snap eller dets produkter. Dette betyder, at annoncer ikke må bruge noget Snap-ejet varemærke eller ophavsretsligt produkt, Bitmoji-materiale eller afbildninger af Snapchat-brugerfladen, undtagen som tilladt i Snapchats Retningslinjer for brandet eller Bitmojis Retningslinjer for brandet. Annoncer må heller ikke indeholde modificerede eller forvirrende identiske variationer af hvilket som helst Snap-ejet varemærke.
Kreativ kvalitet og landingsside
Alle annoncer skal opfylde høje kvalitets- og redaktionelle standarder. Se afsnittet Specifikationer og kreative retningslinjer under vores Virksomhedshjælpecenter for tekniske og kreative specifikationer for hvert af vores annonceprodukter. Annoncer, der ikke opfylder disse retningslinjer vil blive afvist.
Når vi gennemgår annoncer, anvender vi vores politikker på annoncen (såsom "top-Snap", Filter eller Sponsoreret Linse) såvel som på annoncens landingsside eller andre tilknyttede elementer. Vi afviser annoncer med landingssider, der er:
Af lav kvalitet (f.eks. døde links, sider, der ikke er funktionsdygtige eller ikke er formateret til mobiltelefoner)
Forstyrrende (f.eks. uventede brugeroplevelser, pludselige høje lyde, aggressivt blinkende)
Irrelevante (f.eks. sider, der ikke matcher det produkt eller den tjeneste, der annonceres for, eller som på unødvendig vis trækker købsprocessen ud for at eksponere brugeren for endnu flere annoncer)
Usikre (f.eks. forsøg på automatisk download af filer eller phishing af brugerdata)
Kampagner
Kampagner på Snapchat er underlagt Snaps Kampagneregler.
Næste:
Annoncekategori Krav