Dit privatliv, forklaret
Privatlivspolitikker har tendens til at være rimelig lange – og ret forvirrende. Derfor har vi gjort vores bedste for at gøre vores Fortrolighedspolitik kort, klar og letlæselig!
Du bør læse hele vores Privatlivspolitik, men hvis du kun har nogle få minutter eller gerne vil huske noget senere, kan du altid kaste et blik på dette resumé – så du kan lære eller genkalde dig nogle af de grundlæggende ting på få minutter.
Hvad vi gør hos Snap
Snaps mission er at give mennesker mulighed for at udtrykke sig, leve i øjeblikket, lære om verden og have det sjovt sammen.
Vi lærer nogle ting om dig, som vi bruger til at give dig en mere personlig oplevelse, samt forbedre og levere vores tjenester til dig, når du bruger Snapchat, Bitmoji og vores andre tjenester. Hvis vi for eksempel ved, hvornår du har fødselsdag, kan vi sende dig og dine venner Linser til at hjælpe med at fejre det. Eller, hvis vi ser, at du bruger en dag på stranden, kan vi sørge for, at din Bitmoji er klædt på til lejligheden. Fedt, ikke?
En anden måde, hvorpå vi leverer personlige tjenester er gennem de annoncer, vi viser - det er også en af de måder, hvorved vi kan levere sjove, sikre og innovative rum på nettet, uden omkostninger. Vi bruger noget af det, vi ved om dig, til at sende dig annoncer, som måske vil interessere dig –når de måske vil interessere dig. Hvis for eksempel du har set en masse Historier om mode, kan vi vælge at vise dig annoncer for den nyeste trend inden for jeans. Eller hvis du har klikket på en række annoncer for spil, bliver vi måske ved med at sende de annoncer til dig. Men vi bruger også din information til at undgå at vise dig annoncer, du sandsynligvis ikke vil kunne lide. Hvis en billetsalgsside for eksempel fortæller os, at du allerede har købt billetter til en film – eller hvis du har købt dem gennem Snapchat – kan vi holde op med at vise dig annoncer for den. Lær mere.
Sådan har du kontrol over dine oplysninger
Vil du opdatere dine kontooplysninger eller ændre, hvem der kan se din Historie eller se dig på Snapkortet? Så skal du bare gå til dine indstillinger i appen. Nysgerrig omkring dine oplysninger, som ikke findes i appen? Klik her for at downloade dine data. Hvis du på noget tidspunkt ønsker at forlade Snapchat og slette din konto permanent, har vi også værktøjer til det. Lær mere.
Sådan indsamler vi oplysninger
For det første lærer vi af de oplysninger, du vælger at give os. Når du for eksempel opretter en Snapchat-konto, får vi kendskab til din fødselsdag, e-mailadresse og det unikke navn, du planlægger at bruge - dit brugernavn.
For det andet lærer vi dig at kende, når du bruger vores Tjenester. Så selvom du måske ikke fortæller os, at du er sportsfan, hvis du altid ser højdepunkter fra basketball på Spotlight, og din Bitmojis tøj er i dit holds farver, er det et sikkert bud.
For det tredje lærer vi nogle gange noget om dig fra andre folk og tjenester. Hvis en ven for eksempel uploader deres kontaktliste, kan vi måske se dit telefonnummer. Eller hvis du trykker på en annonce for et spil, giver annoncøren os måske besked om, at du har installeret det. Lær mere.
Sådan deler vi oplysninger
Når vi deler oplysninger, er det normalt, fordi du beder os om at gøre det – som når du vil tilføje en Snap til Vores Historie eller sende en besked til en ven. Nogle af dine oplysninger, såsom dit brugernavn og Snapkode, er som standard offentlig.
Vi deler også oplysninger inden for Snap-familiens selskaber, med virksomheds- og integrerede partnere, som hjælper os med at levere vores Tjenester, når vi mener, at loven kræver det, og når vi mener, at det er nødvendigt for at beskytte Snapchatteres sikkerhed, os selv eller andre.
For det meste andet er det dig, der har kontrollen! Lær mere.
Hvor længe opbevarer vi oplysninger?
Snapchat handler om at leve i nuet. Derfor er vores system designet til, når du sender en Snap eller chat til en ven, som standard at slette den, efter at den er set eller udløber (afhængigt af dine indstillinger). Alligevel beholder vi måske dine beskeder, når du eller en ven beder os om at gøre det, når du gemmer en besked i Chat eller en Snap i Minder.
Og husk: Snapchattere kan altid tage et screenshot!
Andre oplysninger kan blive opbevaret i længere tid. Vi opbevarer for eksempel dine grundlæggende kontooplysninger indtil du beder os om at slette dem. Vi indsamler og opdaterer også, hele tiden, oplysninger om de ting, du måske kan lide eller ikke bryder dig om, så vi kan levere bedre indhold og annoncer til dig. Lær mere.
Sådan kan du få mere at vide
Læs hele vores Privatlivspolitik!
Vidste du, at Privatliv efter produkt giver flere oplysninger om specifikke funktioner, og at vi også har udarbejdet en masse supportsider, hvor du kan se, hvordan forskellige dele af appen virker?
Kan du stadig ikke finde det, du leder efter? Bare rolig, du kan bare kontakte os, så vil vores venlige supportteam vende tilbage til dig!