Hvordan vi arbejder med retshåndhævende myndigheder
24. januar 2023
Hvordan vi arbejder med retshåndhævende myndigheder
24. januar 2023
Hos Snap er vores mål, at opretholde et sikkert og sjovt miljø, hvor Snapchattere frit kan udtrykke sig selv og holde kontakten til deres rigtige venner. Vi har gennem årene arbejdet på at bygge videre på det produktive forhold, som vi deler med retshåndhævende myndigheder verden over og som spiller en væsentlig rolle, for vores bestræbelser for at bekæmpe ulovlig eller skadelig aktivitet på vores platform. I dette indlæg ønsker vi at dele nogle nyttige oplysninger om, hvordan vi arbejder sammen med retshåndhævende embedsmænd og myndigheder for at hjælpe med at holde vores fællesskab sikkert.
Vores dedikerede team for retshåndhævelsesoperationer fokuserer på, at besvare anmodninger om bevarelse, gyldige juridiske processer og henvendelser fra retshåndhævende myndigheder. Teamet opererer 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, og har teammedlemmer rundt om i verden. Et teammedlem håndterer hver enkelt anmodning fra retshåndhævende myndigheder, så hver gang retshåndhævende myndigheder korresponderer med os, er de i kontakt med en person, ikke en computer. Selv om indhold på Snapchat som udgangspunkt slettes som standard, kan retshåndhævende myndigheder beholde tilgængelige konto-data ved at sende os en anmodning om bevarelse, og kan ligeledes indsamle data gennem passende juridiske processer i overensstemmelse med gældende love og krav om beskyttelse af personlige oplysninger.
Vi arbejder på proaktivt at eskalere alt indhold, der indikerer at nogens live kan være i overhængende fare, såsom trusler om skoleskyderier, bombetrusler og sager med forsvundne personer, og vi reagerer på retshåndhævende myndigheders nødanmodninger om videregivelse af data, når retshåndhævende myndigheder behandler en sag, der involverer en overhængende fare mod liv. I tilfælde, hvor der indsendes en nødanmodning om videregivelse af oplysninger fra retshåndhævende myndigheder, reagerer vores 24/7-team normalt inden for 30 minutter.
Eftersom Snapchat er anderledes opbygget end traditionelle sociale medieplatforme, ved vi, hvor vigtigt det er at uddanne retshåndhævende myndigheder om, hvordan vores platform fungerer, og hvordan vi kan tjene som en ressource for dem. Derfor holdt vi for nylig vores andet årlige topmøde om retshåndhævelse, hvor vi demonstrerede, hvordan Snapchat fungerer. Vi uddannede amerikanske retshåndhævende myndigheder om, hvordan de korrekt kan anmode om data fra os, hvordan vi bedst kan arbejde sammen, og vi besvarede deres spørgsmål.
Mere end 3.000 amerikanske repræsentanter indenfor for retshåndhævelse deltog i topmødet og modtog vigtige oplysninger om, hvilke data Snapchat besidder, processen for at anmode om oplysninger eller rapportering af problematikker, og hvordan vi sammen arbejder på at løse nye og løbende sikkerhedsspørgsmål, der påvirker vores fællesskab. Som et middel til at måle effektiviteten af denne begivenhed og identificere eventuelle muligheder, bad vi deltagerne om at udfylde en spørgeundersøgelse og fandt at:
88% af deltagerne sagde, at de nu har en bedre forståelse af Snapchats arbejde med retshåndhævende myndigheder
85% sagde, at de forlod topmødet med en bedre forståelse af processen for at anmode om juridiske oplysninger fra Snapchat
Vores forhold til retshåndhævende myndigheder er afgørende, når det kommer til at beskytte Snapchattere, og vi er taknemmelige for alle dem, der deltog i denne begivenhed. Vi ser frem til at fortsætte denne vigtige dialog og er fortsat forpligtet til at samarbejde med retshåndhævende aktører i hele verden, da vi planlægger at udvide vores opsøgende arbejde til at omfatte retshåndhævende myndigheder uden for USA.