Snapchats Sikkerhedscenter

Snapchat er en hurtig, sjov måde at dele øjeblikke med venner og familie. Det meste af vores fællesskab bruger Snapchat hver dag, så det er ikke overraskende, at forældre og undervisere regelmæssigt spørger os til råds. Vi deler jeres bekymringer og ønsker at levere sikre, sjove omgivelser, hvor man kan være kreativ og udtrykke sig.

Det er let at rapportere!

Rapportering i appen

Du kan let rapportere upassende indhold til os direkte i appen! Du skal bare trykke og holde på Snappen, og derefter trykke på knappen 'Rapportér Snap'. Fortæl os, hvad der er galt – vi vil gøre vores bedste for at hjælpe! Få mere at vide om rapportering af misbrug i appen og download vores Quick-guide til rapportering i Snapchat.

Sikkerhed er et fælles ansvar

Siden begyndelsen har omdrejningspunktet for Snapchat været at give folk mulighed for at udtrykke sig selv med deres kamera. Vi ville ikke skabe et socialt netværk, hvor du automatisk bliver venner med alle, du kender, eller hvor du kun ser det, der er mest populært. I stedet ønskede vi at gøre det nemmere for folk, udgivere og brands at fortælle deres historier – på deres egen måde!
Snapchat er til personlig kommunikation, ikke massepublicering.
Snaps er beregnet til hurtig og nem kommunikation, og derfor bliver de slettet som standard! Venner ser kun det, du sender direkte til dem eller vælger at slå op offentligt i din Historie.
Tilgang til sikkerhedspartnerskaber.
Snap er dybt engageret i vores fællesskabs privatliv, sikkerhed og velvære, og vores teams, produkter, politikker og partnerskaber anvender sikkerhed ved designprincipper for at holde Snapchattere sikre og velinformerede.
Ud over vores interne team af indholdsmoderatorer, der arbejder direkte for at holde vores platform sikker, samarbejder vi med industrieksperter og ikke-statslige organisationer om at stille ressourcer til rådighed og yde støtte til Snapchattere i nød.
Programmet for betroede indberettere.
Vores Program for betroede indberettere blev udviklet for at hjælpe med at yde støtte til nonprofitorganisationer, ikke-statslige organisationer (ngo'er), udvalgte statslige agenturer og sikkerhedspartnere, der støtter Snapchat-fællesskabet og rapporterer indhold, der overtræder vores Retningslinjer for brugerne.
Sikkerhedsråd.
Medlemmer af vores Sikkerhedsråd uddanner, udfordrer, rejser problemstillinger og rådgiver også Snap om, hvordan de kan holde Snapchat-fællesskabet sikkert.
Gennem vores partnerskaber har vi været i stand til at skabe ressourcer, såsom Here for You, en brugerdefineret sektion i søg, der huser lokaliserede ressourcer og indhold fra professionelle nonprofitorganisationer, der bliver vist, når folk skriver ord, der er forbundet med at være i krise, og starter Sikkerheds-Snapshots, vores program for digitale færdigheder, der har til formål at oplyse Snapchattere om problemstillinger, såsom datafortrolighed, datasikkerhed og online sikkerhed. For yderligere information om vores velværsressourcer kan du downloade vores Quick-Guide til Snapchat Wellness-ressourcer!
Indeks og forskning for digitalt velvære
For at give indsigt i, hvordan teenagere og unge voksne har det på nettet, har Snap foretaget en undersøgelse om Generation Z's digitale velvære. Der er gjort brug af subjektiv forskning i velvære, indsamlet over fire årtier, til at uddrage oplysninger til denne undersøgelse, som er blevet tilpasset til online-miljøet for at producere et Indeks for digital velvære (Digital Well-Being Index, DWBI), som er en målestok for Gen Z's psykiske velvære på nettet. I 2022 udspurgte vi teenagere (13-17 årige), unge voksne (18-24 årige) og forældre til teenagere i alderen 13-19 år, i seks lande: Australien, Frankrig, Tyskland, Indien, Storbritannien og USA. Vi spurgte til deres eksponering i forhold til forskellige risici på nettet, og vi har benyttet disse resultater, samt andre holdninger ytret, til at udarbejde en DWBI for hvert land og en samlet læsning for alle seks. Indekset for digitalt velvære for 2022 for de seks geografier er 62. For at læse mere om indekset for digitalt velvære og forskningsresultaterne kan du besøge vores DWBI-side

Sikkerhedstips

I takt med at Snapchat er vokset i årenes løb, har dit privatliv og sikkerhed altid haft førsteprioritet. Når det er sagt, er her nogle skridt, du kan tage for at sikre dig, at du er ekstra sikker!
Etikette på Snapchat
Vær venlig og respektfuld over for andre Snapchattere. Tænk over, hvad du Snapper, og send ikke folk noget, de ikke gerne vil modtage.
Snaps slettes som standard, men...
Husk på, at selvom Snaps er designet til at blive slette som standard, kan en ven stadig tage et skærmbillede eller et billede med en anden enhed.
Privatlivsindstillinger
Tjek dine privatlivsindstillinger for at vælge, hvem der kan sende dig Snaps eller se dine Historier og din placering på Snapkortet.
Venner
Snapchat er beregnet til, at du kan holde forbindelsen med dine nære venner, så vi foreslår, at du ikke bliver venner med nogen, du ikke kender i virkeligheden.
Retningslinjer for brugerne
Læs op på og følg vores Retningslinjer for brugerne, og prøv at hjælpe dine venner med også at følge dem!
Rapportér sikkerhedsproblemer
Hvis du støder på noget foruroligende, eller hvis nogen beder dig om at gøre noget upassende, eller noget, der får dig at føle dig utilpas, skal du rapportere Snappen til os - og tale med dine forældre eller en anden voksen, du stoler på.
Mobning
Hvis nogen mobber eller chikanerer dig, skal du rapportere Snappen til os - og tale med dine forældre eller en voksen, du stoler på. Du kan også til hver en tid blokere den pågældende person og forlade en gruppechat, hvor der foregår mobning.
  • Yderligere hjælp: Snapchat har også indgået et samarbejde med Crisis Text Line for at give Snapchattere, der befinder sig i USA, yderligere støtte og hjælpemidler. Du skal bare skrive KIND i en sms til 741741 for at chatte med en uddannet kriserådgiver hos Crisis Text Line. Denne tjeneste er gratis og tilgængelig 24/7!
Adgangskodesikkerhed
Hold din adgangskode sikker og del den under ingen omstændigheder med andre mennesker, applikationer eller hjemmesider. Vi anbefaler også, at du bruger forskellige adgangskoder til alle de tjenester, du bruger.
Denne Udforsk-kanal blev skabt for at øge digitale færdigheder og oplyse Snapchattere om tips og tricks i forbindelse med sikkerhed og privatliv.
Administrer dit Udforsk-indhold
På Udforsk kan du se dine venners Historier, Historier fra udgivere, Shows og Snapkortet for at lære mere om, hvad der foregår verden over! Du kan også bestemme, hvad for noget Discover-indhold du gerne vil se.
  • Venner: Venners Historier bliver sorteret på baggrund af, hvem du mest er i kontakt med, så du vil normalt primært se de mennesker, du holder af. Få mere at vide om, hvordan du administrerer dine venner eller tilføjer nye venner.
  • Abonnementer: Lige under sektionen Venner finder du dit favoritindhold fra udgivere, skabere og andre kanaler, som du abonnerer på. De sorteres ud fra, hvilken Historie der blev opdateret sidst.
  • Udforsk: Her finder du en voksende liste af anbefalede Historier fra udgivere og skabere, som du endnu ikke abonnerer på – samt sponsorerede Historier og Historier fra vores verdensomspændende fællesskab. Hvis du virkelig ikke kan lide en bestemt Historie, som du ser, kan du altid holde ned på den og trykke 'Skjul' for at skjule den Historie og andre, der minder om den.
  • Sådan skjuler du Historier på Udforsk: Du kan altid skjule en Historie, som du ikke vil se. Bare tryk og hold på en Historie og tryk 'Skjul'.
  • Sådan rapporterer du Historier på Udforsk: Hvis du ser noget upassende på Udforsk, skal du kontakte os. Bare tryk og hold på den upassende Snap og tryk på 'Rapportér Snap' knappen, for at rapportere den.
Minimumsalder
Snapchat kræver, at enkeltpersoner skal være over 13 år, og hvis vi vurderer, at en konto tilhører en person under 13 år, opsiger vi den.