Ordliste til gennemsigtighedsrapporten
1. januar 2023 – 30. juni 2023
Nedenfor er der definitioner af almindeligt anvendte udtryk, politikker og operationel praksis, som vi behandler i vores gennemsigtighedsrapport. 
Seksuelt indhold: Henviser til promovering eller distribution af nøgenhed, der er af seksuel karakter, pornografi, eller kommercielle seksuelle ydelser. Hvis du ønsker at vide mere, kan du gennemgå vores forklaring af seksuelt indhold.
Chikane og mobning: Henviser til enhver uønsket adfærd, der kan forårsage følelsesmæssig lidelse hos en almindelig person, f.eks. verbale overgreb, seksuel chikane eller uønsket seksuel opmærksomhed. Denne kategori omfatter også deling eller modtagelse af intimt billedmateriale uden samtykke (NCII). Hvis du vil vide mere, kan du gennemgå vores forklaring af chikane og mobning.
Trusler og vold: Henviser til indhold, der udtrykker intentioner om at forårsage alvorlig fysisk eller følelsesmæssig skade. Vold henviser til ethvert indhold, der forsøger at tilskynde til, forherlige eller skildre menneskelig vold, dyremishandling, blodsudgydelse eller grafisk billedmateriale. Hvis du vil vide mere, kan du gennemgå vores forklaring af trusler, vold og skade.
Selvskade og selvmord: Henviser til forherligelse af selvskade, herunder promovering af selvskade, selvmord eller spiseforstyrrelser. Hvis du vil vide mere, kan du gennemgå vores forklaring af trusler, vold og skade.
Falsk information: Falsk information omfatter falsk eller vildledende indhold, der forårsager skade eller er ondsindet, f.eks. benægtelse af tragiske hændelser, ubegrundede medicinske påstande eller underminering af integriteten af civile processer, eller manipulering af indhold til falske eller vildledende formål. Hvis du vil vide mere, kan du gennemgå vores forklaring af skadelige, falske eller vildledende oplysninger.
Imitation: Det sker, når en konto fejlagtigt foregiver at være forbundet med en anden person eller et andet brand. Hvis du vil vide mere, kan du gennemgå vores forklaring af skadelige, falske eller vildledende oplysninger.
Spam: Spam henviser til uopfordrede meddelelser eller irrelevant delt indhold, der med sandsynlighed vil skabe skadelig forvirring, eller på anden måde udgøre en risiko eller gene for legitime brugere. Hvis du vil vide mere, kan du gennemgå vores forklaring af skadelige, falske eller vildledende oplysninger.
Narkotika: Narkotika henviser til distribution og brug af ulovlige stoffer (herunder  falske piller) og anden ulovlig aktivitet, der involverer narkotika. Hvis du vil vide mere, kan du gennemgå vores forklaring af ulovlige eller regulerede aktiviteter.
Våben: Refererer til redskaber, der er beregnet eller anvendes til at forårsage død, legemsbeskadigelse eller beskadigelse af ejendom. Hvis du vil vide mere, kan du gennemgå vores forklaring af ulovlige eller regulerede aktiviteter.
Andre regulerede varer: Henviser til fremme af regulerede varer eller industrier, herunder ulovlige spil, tobaksprodukter og alkohol. Denne kategori omfatter også ulovlige eller farlige aktiviteter, som kan fremme eller tilskynde til adfærd, der kan omfatte kriminel adfærd eller udgøre en alvorlig risiko for en persons liv, sikkerhed eller velvære. Hvis du vil vide mere, kan du gennemgå vores forklaring af ulovlige eller regulerede aktiviteter.
Hadtale: Indhold, der nedværdiger eller fremmer forskelsbehandling af en person eller gruppe af personer, på grund af deres race, hudfarve, kaste, etnicitet, nationale oprindelse, religion, seksuelle orientering, kønsidentitet, handicap, veteranstatus, indvandringsstatus, socioøkonomiske status, alder, vægt eller graviditetsstatus. Hvis du vil vide mere, kan du gennemgå vores forklaring af hadefuldt indhold, terrorisme og voldelig ekstremisme.

Seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn: Seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn defineres som indhold, der indeholder seksuelle billeder af en mindreårig og alle former for "child sexual exploitation and abuse imagery" (billedmateriale med seksuel udnyttelse og misbrug af børn, forkortet CSEAI), samt grooming eller lokning af en mindreårig til et seksuelt formål. Vi rapporterer alle tilfælde af seksuel udnyttelse og misbrug af børn til myndighederne. Hvis du ønsker at vide mere, kan du gennemgå vores forklaring af seksuelt indhold.
Terrorisme og voldelig ekstremisme: Henviser til indhold, der fremmer eller støtter terrorisme eller andre voldelige, kriminelle handlinger begået af enkeltpersoner og/eller grupper for at fremme ideologiske mål, f.eks. af politisk, religiøs, social, racemæssig eller miljømæssig karakter. Det omfatter ethvert indhold, der fremmer eller støtter udenlandske terrororganisationer eller voldelige ekstremistiske hadegrupper, samt indhold, der fremmer rekruttering til sådanne organisationer eller voldelige ekstremistiske aktiviteter. Hvis du vil vide mere, kan du gennemgå vores forklaring af hadefuldt indhold, terrorisme og voldelig ekstremisme.
Indholds- og kontorapporteringer: Samlet antal indholdsstykker og konti, der er blevet rapporteret til Snap via vores rapporteringsmenu i appen.
Håndhævelse (sat ind over for): En handling, der foretages mod et stykke indhold eller en konto (f.eks. sletning, advarsel, låsning). Bemærk, at rapporterede indholdskrænkelser kan blive håndteret af enten menneskelige agenter eller automatisering (i tilfælde, hvor høj præcision er mulig).
Samlet antal indhold, der blev sat ind over for: Det samlede antal af indholdsstykker (f.eks. Snaps, Historier), der blev sat ind over for på Snapchat. 
Samlet antal unikke konti, der blev sat ind over for: Det samlede antal af unikke konti, der blev sat ind over for på Snapchat. Hvis der f.eks. blev sat ind over for en konto adskillige gange af forskellige årsager (f.eks. hvis en bruger blev advaret mod at opslå falske oplysninger og derefter slettet for at chikanere en anden bruger), vil denne konto kun blive medregnet én gang i denne statistik. Begge håndhævelsesforanstaltninger ville dog blive inkluderet i tabellen med vores "Oversigt over indholds- og kontokrænkelser", med en unik håndhævelse af konto for "falske oplysninger" og en unik håndhævelse af konto for "Chikane og mobning."
% af det samlede indhold, der blev sat ind over for: Denne værdi viser den procentdel af indhold, der blev sat ind over for i en kategori, divideret med det totale indhold, der blev sat ind over for. Denne statistik fremhæver fordelingen af håndhævelser for vores Retningslinjer for brugerne. 
Turnaround Time: Tiden fra det tidspunkt, hvor vores Tillids- og sikkerhedsteams først modtager en rapport (normalt når en rapport indsendes), til det sidste tidsstempel for håndhævelsesforanstaltninger. Hvis der forekommer flere gennemgangsrunder, beregnes den endelige tid ved den sidste handling, der blev taget.
Visning af krænkende indhold (Violative View Rate, VVR): VVR er den procentdel af Historie- og Snapvisninger, der indeholdte krænkende indhold, ud af det samlede antal Historie- og Snapvisninger på tværs af Snapchat. Hvis vores VVR for eksempel er 0,03 %, betyder det at for hver 10.000 Snap- og Historievisninger på Snapchat, indeholdt 3 af disse indhold, der krænkede vores politikker. Denne måling giver os mulighed for at forstå, hvilken procentdel af visninger på Snapchat, der kommer fra indhold, der krænker vores Retningslinjer for brugerne (der enten blev rapporteret eller proaktivt sat ind over for).